Skolevægring behandling i Aarhus

Skolevægring

Mit barn vil ikke i skole - hvad gør jeg?

Hvad gør man, når ens barn ikke vil afsted i skole? Her vil vi beskrive lidt om, hvordan vi kan forstå skolevægring, hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn med skolevægring, og hvordan vi arbejder med skolevægring her i klinikken hos os.

Hvad er det?

Hvad er skolevægring, ufrivilligt skolefravær eller problematisk skolefravær?

Der er mange forskellige definitioner og forståelser af, hvad skolevægring er, men overordnet kan man definere det som: når et barn sjældent kommer eller er holdt helt op med at komme i skole.

Skolevægring adskiller sig fra den klassiske forståelse af “pjæk” ved, at et barn med skolevægring oplever så stort et ubehag ved at være i skole, at det på en måde har brug for at beskytte sig selv ved at blive hjemme – også på trods af, at barnet på sigt følelsesmæssigt ligeledes påvirkes af ikke at være i skole.

Skolevægring

Årsager til skolevægring hos børn og unge

Børns angst for at komme i skole kan bunde i flere forskellige årsager. Typiske bagvedliggende årsager til skolevægring er:

  • Separationsangst
  • Socialangst i relation til andre børn og unge i skolen eller klassen
  • Præstationsangst
  • Andre former for angst
  • Mobning
  • Ubehagelige oplevelser med barnets lærere
  • Diagnostiske udfordringer hos barnet, såsom ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller depression
  • Livskriser i familien (flytning, skilsmisse, tab, dødsfald, sygdom, traumer)
  • Faglige vanskeligheder
  • Fysiske sygdomme hos barnet eller den unge

Få barnet tilbage i skolen

Hvordan får jeg mit barn tilbage i skolen?

Vi ser nogle gange forældre og skoler, som (trods gode intentioner) i afmagt og desperation har kastet sig ud i forskellige løsningsmodeller, som desværre ender med at forstærke angsten frem for at hjælpe barnet, fordi man ikke i tilstrækkelig grad får analyseret sig frem til årsagen bag barnets fravær.

Symptomer og faktorer

Det er naturligvis afgørende, at man er nysgerrig på, hvilken (eller ofte hvilke) faktorer, som ligger til grund for, at ens barn har udviklet skolevægring, og hvilke faktorer, der er med til at vedligeholde skolefraværet.

Det kan være lidt af et detektivarbejde, og det kan være svært som forælder at komme ind til kernen af problemet, da der kan være forskellige årsager. Det kan være, at barnet selv giver forklaringer på fraværet, som er lidt uspecifikke, såsom “jeg har ondt i maven, så derfor vil jeg ikke afsted”.

Det kan også være, at ens barn får pludselige angstanfald om morgenen inden skolestart – men uden at kunne sætte særligt mange ord på, hvad der fik angsten til at opstå.

En individuelt tilpasset plan

Når vi her i klinikken arbejder med skolevægring, vil vi i samarbejde med jer starte med at blive klogere på, hvorfor skolevægringen er opstået, og hvad der er med til at vedligeholde den. Ud fra dette vil vi kunne lægge en plan for, hvordan vi får jeres barn tilbage i skolen og tilbage i trivsel.

Planen vil altid være individuelt tilpasset. Teoretisk arbejder vi både ud fra en psykodynamisk forståelse og med metoder fra kognitiv terapi.

Angstsymptomer

Skolevægring og angst

Mange børn og unge med skolevægring oplever angstsymptomer i forbindelse med at skulle i skole. Udover at afdække, hvad der evt. er behov for af tiltag og tilpasninger i skolen, vil vi i behandlingen af skolevægring blandt andet have fokus på eksponering, således at jeres barn lærer at udfordre sin angst trin for trin.

I nogle forløb ser vi som psykologer også jeres barn – i andre forløb har vi kun samtaler med jer forældre, hvor det i højere grad er jer forældre som sammen med jeres barn laver en eksponeringsplan. Vi vil således sammen med jer (og måske også jeres barn) få et overblik over, hvilke situationer, der vækker angst og i hvor høj grad.

Vi vil stille jer en række spørgsmål og yde rådgivning ift., hvordan I bedst muligt hjælper jeres barn i mistrivsel. Herudfra vil vi ofte udarbejde en eksponeringstrappe, som er et psykologisk værktøj, som man kan bruge, når man arbejder med angstbehandling og skolevægring.

Formålet med dette er, at man kan bryde det, som man er bange for, ned i mindre dele, således at vi sikrer, at jeres barn får succesoplevelser, når han/hun udfordrer sin angst.

Ved yngre børn vil vi ved behov supplere forældresamtalerne med et legeterapeutisk forløb, som både gør os klogere på, hvad der er på spil for barnet, og som også er et virksomt “redskab” i angstbehandling, idet vi her hjælper barnet til i stigende grad at kunne regulere sin angst.

Eksponeringstrappen mod skolevægring

Eksponeringstrappen

Eksponeringstrappen - et element fra kognitiv adfærdsterapi

Hvis jeres barns skolevægring ikke er blevet alt for fastlåst, kan I som forældre også selv, ud fra det I oplever, og det barnet fortæller, lave en eksponeringstrappe.

Her er det vigtigt, at jeres barn for en periode aflastes for de ting, som I vurderer er på trappens øverste trin (altså de ting, som vækker mest angst for jeres barn) og i stedet fokuserer på de nederste trin.

Dvs. at I skal være helt sikre på, hvad der ligger på trin 1. Et eksempel kan være, at jeres barn oplever betydelig angst ved tanken om en hel skoledag og måske helt er stoppet med at gå i skole. Her kan det være, at der på trin 1 står: “være med 15minutter i frikvarteret, mens far venter på lærerværelset”.

Det er vigtigt her at understrege, at det oftest er meget forskelligt, hvad der står på børns Trin 1. For nogle børn er frikvarteret måske det, som vækker aller mest angst, og her vil det naturligvis være vigtigt at starte eksponeringen på en anden måde. Nøgleordet i behandlingen er succesoplevelser.

Skolevægring og samarbejdet med skolen

Vores erfaring er at skolevægring er et komplekst fænomen, og behandlingen heraf stiller krav til et tæt samarbejde mellem skolen og hjemmet, mellem de lærere og pædagoger, som møder barnet hver dag, og forældrene.

Helt konkret er der behov for, at lærerne og skolen er med på den eksponeringsplan, som der bliver lavet med barnet / den unge.

Der er behov for, at aftaler med barnet overholdes og at undervisningen og skoledagen bliver så forudsigelig som mulig. Derudover at man sammen sætter ind ift. at forstærke de beskyttende faktorer, som kan være med til at “holde” barnet i skolen, dvs. det sociale i form af relationerne til de andre elever, at kunne følge med uden faglige vanskeligheder osv.

Selvom skoler har begrænsede ressourcer, er det altafgørende, at ressourcerne bruges rigtigt, således at man kan få barnet tilbage i skolen igen hurtigst muligt og på en måde, så skolevægringen ikke opstår igen på et senere tidspunkt.

Oplever I vanskeligheder i samarbejdet og kommunikationen med skolen, kan vi hjælpe ved at deltage i skolemøder og efter behov yde pædagogisk psykologisk rådgivning.

Konsekvenser for børn og unge med skolevægring

På trods af, at børn på kort sigt oplever øjeblikkelig lettelse ved at blive hjemme fra skolen, begynder det med tiden at opleves som en emotionel belastning ikke at kunne komme i skole. Her kan der opstå andre symptomer såsom ensomhedsfølelse, depression, stress osv.

Børn, som ikke har været i skole længe, begynder at miste deres tilhørsforhold til klassekammerater og det kan gå ud over deres sociale udvikling. Det kan i sidste ende have den konsekvens, at de mister helt meningen med at gå i skole, hvilket naturligvis forstærker problematikken.

Derudover vil skolevægring, som har stået på over en længere periode, også have konsekvenser for børns selvværd, når barnet ved meget fravær får en oplevelse af at være anderledes end de andre elever – ikke at kunne det samme som dem. Det er klart, at skolevægring også vil få konsekvenser for resten af familien. a

Skolevægring: Jo tidligere indsats, desto bedre

Vi ser ofte, at skolevægring udvikler sig langsomt over tid, og tidlig indsats er helt central i arbejdet på at få bugt med skolevægringen. Det er sjældent at danske børn og unge fra den ene dag til den anden stopper med at gå i skole.

Hvis du fornemmer, at dit barn i tiltagende grad forlader skolen, har bekymrende skolefravær eller udvikler modstand mod at gå i skole, er det en god idé tidligt at tage en god snak med lærerne på skolen, og evt. PPR. PPR vil have erfaring med skolevægring og de psykiske vanskeligheder, som det har sammenhæng med.

Kontakt os her

Skriv til os her

Boernepsykolog-Aarhus.dk

Badstuegade 5-7, 1.sal
8000 Aarhus C
CVR.: 43090543

Udfyld kontaktformularen